Pakhuset

Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj

Lørdag den 31. august 2024, kl. 10:00.



Andet

Regnbuedag 2024

Sæt kryds i kalenderen den 31. aug for årets mest farverige dag! Regnbuedag 2024 i Odsherred er på vej, og vi kan næsten ikke vente med at fylde dagen med regnbueglæde og mangfoldighed!

Velkommen til Regnbuedag i Odsherred!

Glæd dig til en dag fyldt med fest, farver og fællesskab, hvor vi fejrer mangfoldighed og kærlighed i alle dens former. Fra kl. 10:00 til ca. 16:30 vil vores begivenhed være fyldt med spændende aktiviteter, oplevelser og samtaler.

Oplev den fantastiske Bryan Rice, der vil sørge for de perfekte sange til dagen med sin hjertevarme musik. For de små og barnlige sjæle har vi et familie dragshow med ingen ringere end Didi Cancerella og Diana Diamond, som tidligere har begejstret publikum på Frederiksberg Bibliotek.

Dyk ned i dragverdenen og lær mere om denne unikke kunstform ved vores Dragshow og talk med Diana Diamond og Miss Jojo. Hvad er en drag? Hvordan bliver man det? Få svarene her!

Vi får også besøg af spændende organisationer som Sabaah, Foreningen for Aseksuelle i Danmark og Transkønnede i Danmark, der vil være klar til at dele deres viden og erfaringer med jer.

Hør inspirerende oplæg om det at være en Regnbuefamilie og kæmp for de rettigheder, der betyder mest. Deltag i en livlig debat om implementeringen af vores nye interne mangfoldighedspolitik i Odsherred Kommune.

Og selvfølgelig, ingen Regnbuedag uden en Rainbow Walk! Tag del i Odsherreds egen version af en Pride Parade og lad os vise vores støtte til LGBT+ samfundet med festlige farver og højt humør. Regnbuedag er Odsherreds svar på en Pride, hvor vi fejrer mangfoldighed og kærlighed med stolthed!

Biblioteket er også med igen i år med spændende kreative workshops og andre aktiviteter. Og når dagen går på hæld, inviterer vi dig til at fortsætte festen til afterparty hos Deper Roots Ølbar i Nykøbing.

Hold øje med vores sociale medier og hjemmeside, hvor vi løbende vil annoncere flere spændende aktiviteter og offentliggøre det endelige program tættere på datoen.

Vi glæder os til at se dig til en uforglemmelig dag med masser af glæde, fællesskab og kærlighed. Lad os sammen skabe et mere inkluderende og tolerant samfund!

Arrangementet er støttet af: Vækst- og Udviklingsudvalget i Odsherred Kommune, Regnbueflag.dk, Paranoidt Privatliv
Yderligere information: https://underregnbuenodsherred.dk/regnbuedag2024/.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden