Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Tinghuset i Nykøbing hjemsted for erhvervsråd og turistkontor

Tinghuset, Holtets Plads, Nykøbing
Det fredede Tinghus fra 1868 er en af Odsherreds mest velbevarede og fremtrædende historiske bygninger.


Odsherred Byråd er nu klar til at erhverve Tinghuset på den mest prominente og centrale plads i Nykøbing, nemlig Holtets Plads 1 over for den tidligere amtstuegård og ved siden af den tidligere latinskole og med kirken som genbo.

Efter istandsættelse og renovering skal Visit Odsherred – turistbureauet – og Odsherred Erhvervsråd flytte ind sidst på året i år for i samarbejde at understøtte den nye erhvervspolitik med Udvikling Odsherred som fælles organ at sikre udviklingen af leverandør- og oplevelsesvirksomheder.

Ungdomsklub

Erhvervsrådet bor i dag til leje på Nyvej 25 i Højby i et lejemål ejet af SuperBrugsen i Højby, mens kommunen i forvejen ejer det tidligere Voksenundervisningscenter og oprindeligt kommunekontor på Algade 43 i Nykøbing, som huser turistkontoret i dag. Her er det planen at indrette ungdomsklub og –skole sideløbende med indretning i kommunens lejemål på Storegade 19 i Asnæs.

- Der er indgået en aftale mellem alle partierne i byrådet om anvendelse af en del af driftsoverskuddet fra 2011 på køb af Tinghuset. Sagen bliver endelig vedtaget på den lukkede del af byrådsmødet den 26. juni og herefter forventer jeg, vi kan gå i gang med istandsættelse af det gamle tinghus.

Synergi

- Vi ser placeringen under samme tag for erhvervs- og turistråd som en både afgørende forudsætning for, at kommunens nye erhvervspolitik og Udvikling Odsherreds arbejde skal kunne lykkes. Vi vil kunne opnå en tæt dialog, sparring, erfaringsudveksling og synergi ved at have de to virksomheder under samme tag, siger borgmester Thomas Adelskov.

Tinghuset er opført i 1868 som Råd-, Ting- og Arresthus af arkitekten N. S. Nebelong.

Den smukke og i dag fredede bygning rummer to etager samt tagetage på 614 kvadratmeter bebygget areal på en 2043 kvadratmeter grund. 1. salen skal indrettes til turistbureau med kundeekspedition og mødelokaler, mens stueplan forbeholdes erhvervsrådet, der vil kunne genanvende de gamle celler, der er indrettet som hotelværelser.

Yderligere oplysninger: borgmester Thomas Adelskov, 29 79 79 93



Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Logo til SvarParat.nu
Vidste du, at du nu kan finde svar på dine spørgsmål døgnet rundt på SvarParat.nu?
Vidste du?
www.aftenskole.nu
Vidste du, at du nu kan se og tilmelde dig alle aftenskolehold ét sted? Se mere på www.aftenskole.nu.  
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.
Abonnér på denne side