Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Lysten til at gøre en forskel

Kurt Larsen, 25 år i Odsherred Brandvæsen (Foto: Marianne Diers)
Viceberedskabsinspektør Kurt Larsen har 25 års jubilæum 1. maj 2012. Jubilæet markeres med en reception i kantinen på Odsherred Rådhus i Højby.


- Jeg ved ikke, om jeg er udstyret med et eller andet særligt ”hjælpergen”, men jeg kan bare godt lide at give en hjælpende hånd og være med til at gøre en forskel. Og så har jeg det også sådan, at der gerne må ske noget, siger vicebrandinspektør i Odsherred Brandvæsen, Kurt Larsen, Nykøbing Sj., som tirsdag den 1. maj 2012 har 25 års jubilæum.

Kurt Larsen er født og opvokset i Nykøbing, hvor han og hustruen Maja fortsat bor på Kingosvej. Han er oprindelig uddannet kok fra hotel Strandparken i Holbæk og virkede da også halvandet år som sådan, inden han blev lastvognschauffør og kørte med godstransport først for DSB og senere OHJ gennem 13 år og undervejs også for Faxe øldepot. Tilbage i starten af 1980’erne var han startet i det daværende Civilforsvarsforbund, som havde beredskabschef Leif Lorentz Hansen som leder og lå i samme bygning i Holsts Have i Nykøbing som brandvæsenet.

- Som CF’er var vi mange gange ude til som assistance for brandvæsenet, vi arbejdede godt sammen og havde samme hus, så da jeg blev opfordret til at blive deltidsbrandmand i 1987, havde jeg ikke de store betænkeligheder, siger Kurt Larsen, som i sit civile job gennem 19 år har været leder af Miljøholdet på Nykøbing Havn som en del af Job- og Voksenscentrets aktiveringsindsats.

Indsatsleder

Som brandmand blev han holdleder allerede efter tre år og siden 1995 har han været indsatsleder med vagt døgnet rundt hver tredje uge i fast turnus med de to andre indsatsledere, viceberedskabschef Paw Pedersen og Søren Jakobsen.

Indsatslederen er den første mand på pletten ved et brandudkald og skal danne sig et overblik over indsatsen og er ligeledes kontaktperson til andre redningsfolk og myndigheder som Falck og politiet.

Det er blevet til adskillige hundrede udrykninger og brande gennem årene. Den gode stemning brandfolkene i mellem og bevidstheden om altid at bearbejde voldsomme oplevelser ved en snak på brandstationen efterfølgende gør, at Kurt Larsen ikke sidder med uafrystelige oplevelser.

- Som indsatsleder står jeg ikke i første række, for jeg er ikke den, som rykker ind i et brændende hus, men derfor har jeg da også oplevet ubehagelige episoder med omkomne personer og for et par år siden kom to af brandmændene til skade under en brand i Vig. I den mere pudsige ende hører en episode fra en skovbrand en gang i Rørvig, hvor vi havde haft så travlt, at slangerne var blevet forbundet med sprøjten.

- Det blev dog opdaget, og ilden slukket, siger Kurt Larsen, som gennem mange år brugte næsten al sin fritid på brandstationen. Den 61-årige jubilar håber, han får mulighed for at fortsætte både på job og som brandmand til sit 65. år, hvor det er aftalen, at brandmændene stopper.

Derefter vil han gerne bruge tiden som frivillig på Odsherreds Brandmuseum i Asnæs, hvor han også er med, samt på børn, svigerbørn og de to børnebørn og ferierejserne med hustruen rundt i Europa, hvor der oftest også bliver kikket på brandstationer.

Jubilæet markeres med en reception på Odsherred Rådhus i Højby tirsdag den 1. maj kl. 17.



Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Logo til SvarParat.nu
Vidste du, at du nu kan finde svar på dine spørgsmål døgnet rundt på SvarParat.nu?
Vidste du?
www.aftenskole.nu
Vidste du, at du nu kan se og tilmelde dig alle aftenskolehold ét sted? Se mere på www.aftenskole.nu.  
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.
Abonnér på denne side