Livsstilsteamet kan tilbyde et livsstilsforløb, der strækker sig over et år med fokus på dig og din sundhed, herunder nye vaner i forhold til kost, motion og mentalt velvære.
Tilbuddet er til dig, der er mellem 16 og 75 år, og er bosiddende i Odsherred Kommune. Du skal f.eks. være overvægtig, have sukkersyge eller hjerte-karsygdomme.
Din praktiserende læge kan henvise dig, eller du kan selv kontakte os for at høre, om vi har et tilbud til dig. Hele forløbet inkl. individuelle tilbud i Livsstilsteamet er gratis.
Du vil ved henvendelse blive inviteret til et informationsmøde, hvor du kan høre nærmere om dine muligheder i forløbet.
Herefter følger den første sundhedssamtale med en medarbejder i Livsstilsteamet, hvor vi tager udgangspunkt i dine ønsker og muligheder for ændring af livsstil. Under samtalen lægges en individuel handleplan om dit videre forløb. Det kan bl.a. være tilbud om diætist-/træningsrådgivning eller om deltagelse i et kursusforløb, hvor deltagerne træner sammen.
Kontakt Livsstilsteamet
Tilbud i Livsstilsteamet
Henvisningsskema