Har din chef interesseret sig for dig i dag? Nå, det var da godt. Huskede lederen også at ringe til dig nogle dage efter du havde meldt sig syg?
300 ansat
Arbejdsgiverens interesse for at få den sygemeldte medarbejder tilbage i folden igen er en væsentlig årsag til det lave sygefravær. I hvert fald blandt de 300 ansatte på de syv kommunale plejecentre i Odsherred Kommune.
Under en uge
Her er sygefraværet i gennemsnit kun på 2,5 % og det er næsten det halve af, hvad omegnens kommuner og hjemmeplejeområdet ellers er udsat for.
I praksis under en uges sygefravær i gennemsnit pr. medarbejder, og det er centerleder for Plejecentrene i Nord, Grønnegården, Præstevænget og Solvognen, Birgit Larsen overordentlig godt tilfreds med.
Og hun vil dermed gerne dementere myter og fordomme om alt for stort sygefravær blandt pleje- og omsorgspersonalet, for det forholder sig nærmest omvendt.
Glade for jobbet
- Kommunen har fået udarbejdet en sygefraværsstatistik af Falck Healtcare, men den giver ikke det sande og retvisende billede af sygefraværet. Hvis vi ser på den almindelige generelle sygefravær, som altså ikke skyldes langtidssygemeldinger som følge af alvorlig sygdom, så har vi et meget lavt niveau.
- Vores ansatte er loyale og pligtopfyldende og glade for at komme på arbejde, og det er endog hændt, at vi sender en ansat hjem, fordi vedkommende egentlig hellere burde holde sengen, siger centerleder Birgit Larsen.
Når sygefraværet er så lavt blandt plejecentrets personale og tilsvarende noget højere blandt det udekørende plejepersonale er forklaringen dels, at det faste personale har bedre mulighed for at dække hinanden ind og hjælpe, hvis en plejeopgave tager længere tid end forventet, mens den udekørende er alene om sin daglige dont med kun ringe mulighed for at trække på kollegerne, som også har travlt.
Høj faglighed
Desuden bruger plejecentrene udelukkende uddannet social- og sundhedspersonale og ingen uudannede, hvilet giver en høj faglighed i jobbet.
Ved sygefravær skal den syge på førstedagen meddele sit sygefravær til nærmeste leder, og sker det ikke, kontakter lederen i stedet medarbejderen.
På femtedagen tager lederen så igen kontakt til den syge og udarbejder eventuelt en mulighedserklæring om, hvordan og hvornår medarbejderen vender tilbage.
Og efter 14 dages sygefravær tages igen kontakt som led i omsorgssamtalerne og Jobcentret inddrages eventuelt.
- Den tætte kontakt og opfølgning og den gensidige kommunikation, tillid og troværdighed mellem leder og ansat tror jeg er helt afgørende for det lave sygefravær. Medarbejderen oplever, at de er værdsat, at arbejdsgiveren har brug for dem og interesserer sig for dem.
Nærvær
- Omsorgssamtalerne kan også handle om andet end sygdom, for det kan være, medarbejderne ikke føler, hun kan overskue jobbet og måske skal på nedsat tid eller på kontorarbejde i stedet for pleje, siger Birgit Larsen, som hellere vil bruge begrebet ”nærværende ledelse” end ”synlig ledelse”.
- En leder kan sagtens være synlig uden at være nærværende, tilføjer hun.
I plejecentrenes MED-udvalg er emnet ”langtidsfriskhed” blandt ansatte blevet drøftet i erkendelsen af, at det er hele livssituationen og tilgangen til livet, som har betydning også for sygefraværet.
Kvindesygdomme
- Vi har ingen mandags- og fredagssyge her, men det lave sygefravær dækker da også både over dem, der aldrig har en sygedag og nogen, der hænger med mange sygedage, siger Birgit Larsen.
I statistikken indgår ikke de medarbejdere, som har meget langt sygefravær på grund af alvorlig sygdom som fx kræft. Som primær kvindearbejdsplads har en række sygefraværsforløb også en naturlig forklaring, påpeger Birgit Larsen, da en række kvindesygdomme og kirurgiske indgreb typisk vil kunne kræve op til seks ugers sygefravær.
Yderligere oplysninger: Centerleder Birgit Larsen, Plejecentre Nord, 29 20 07 39
