Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

År til liv og liv til år

Billede af frugtskål.
Fødevarestyrelsen anbefaler alle at indtage 6 stykker frugt og grønt om dagen svarende til 600 gram.


Nu kan du som borger i Odsherred Kommune give dit besyv med om den kommende sundhedspolitik.

Hvad skal kommunen lægge vægt på? Flere motionsstier og cykelstier i det åbne landskab? Mere samarbejde med foreningslivet om at udnytte hallerne i de tomme formiddagstimer?

Opbygning af sociale netværk for ensomme? Flere tilbud om hold i ændret livsstil? Rygestopkurser? Økologisk mad til børn og de gamle? Eller noget helt fjerde…

Onsdag den 3. oktober 2007 indbyder Social- og Sundhedsudvalget alle interesserede til borgermøde (PDF 300 KB) om sundhedspolitikken i Odsherred Kommune.

Her vil formand for udvalget Herluf Forchhammer (SF) komme med et oplæg om de visioner og mål, politikerne foreløbig har sat for sundhedspolitikken.

Herefter orienterer forvaltningscheferne om sundhedspolitikken inden for hvert deres fagområde – det er Benny Nielsen fra Social- og Sundhedsforvaltningen, Hardy Granhøj Jørgensen fra Kulturforvaltningen, Gitte Løvgren fra Børne- og Skoleforvaltningen, Lene Kongsøre fra Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesforvaltningen, Jens Larsen fra Beredskabs- og Serviceforvaltningen samt Erik Christensen fra Miljø- og Teknikforvaltningen.

Eva Madsen underholder
Mødet foregår i Odsherred Hallen i Vig fra klokken 16.30 til klokken 19.00 og undervejs bydes på en forfriskning, mens underholdningen er lagt i hænderne på Eva Madsen, Asnæs, kendt fra Sylvester og Svalerne og ørehængere som "Mormors kolonihavehus" og "Friheden flyver".

Eva Madsens sange er en forunderlig blanding af rock 'n' roll, pop, viser og ballader, hvis tekster fortsat vidner om de holdninger, den varme og det dybt personlige engagement, der har været kendetegnende for hende gennem den 25 år lange karriere. Mange af Eva Madsens sange handler netop om, hvordan mennesker oplever sundhed og trivsel i hverdagen.

Skriv til kommunen
Fra 22. september og frem til 30. oktober vil Sundhedsafdelingen ved sundhedskoordinator Sussi Friis endvidere modtage mail fra borgerne på adressen minsundhed@odsherred.dk.

- Vi håber, mange borgere vil deltage i borgermødet og bagefter komme med ideer og forslag for at være med til at præge sundhedspolitikken i kommunen. Vi har særlige forudsætninger her i Odsherred for at få en vellykket sundhedspolitik, fordi vi har et meget veludviklet foreningsliv, vi har et fantastisk landskab med mange stier og ruter, der indbyder til motion og vi har en befolkning, der er parat til selv at tage et ansvar for egen sundhed. Det viste rapporten om folkesundheden fra Statens Institut for Folkesundhed os, siger social- og sundhedsudvalgsformand Herluf Forchhammer.

Cykelstier og rent miljø
Visionerne for sundhedspolitikken tager udgangspunkt i WHO's definition på sundhed som ”en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse” og dermed en bred definition af begrebet, som ikke kun handler om sygdom og sundhed, men også om et rent miljø, om at være sammen med andre, arbejdspladser, cyklestier og mange andre emner.

Derfor er det afgørende, at der bliver et bredt samarbejde både inden for kommunen mellem de forskellige forvaltninger og afdelinger og mellem kommune, borger og foreningsliv, heriblandt gennem partnerskabsaftalen med DGI Vestsjælland.

De sundhedspolitiske mål falder i tre dele: borgernes middellevetid skal øges ved at lægge år til livet; livskvaliteten for borgerne skal højnes ved at lægge liv til årene og den sociale ulighed i sundhed skal reduceres.
 
Borgerrettet og patientrettet
- Når vi taler om indsatser for øget sundhed drejer det sig dels om den patientrettede, hvor vi især arbejder med folk med kroniske lidelser som rygerlunger, diabetes, hjertekarsygdomme, misbrugsproblemer og overvægt, og dels om den brede borgerrettede indsats for at påvirke til et sundere liv og det gælder fra hele børneområdet til ældreplejen.

- Jo tidligere, vi har fokus på et sundt liv, desto bedre, og derfor spiller blandt andet sundhedsplejen i kommunen en meget væsentlig rolle, siger Herluf Forchhammer.

Sundhedskonference
Borgermødet om sundhedspolitikken følges op af en sundhedskonference på Den Rytmiske Højskole i Jyderup ved Vig tirsdag den 30. oktober 2007 med en række centrale sundhedsaktører fra både kommune og erhvervsliv – fra politikere til jobcenter, apoteker, praktiserende læger, fysioterapeuter, patientforeninger, ældre- og handicapråd med flere.

Det skal alt sammen munde ud i udarbejdelsen af sundhedspolitikken, som skal godkendes i Byrådet i 2008.



Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Se også

Invitation til borgermøde om sundhedspolitikken den 3. oktober 2007 (PDF 208 KB).

Læs også artiklen Du kan også ændre din livsstil.