Når du er fyldt 75 år, får du første gang tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Det gælder dog ikke borgere, der bor på plejehjem.
Inden besøget får du brev med forslag om dato og tidspunkt. Besøget varer ca. en time. Det er frivilligt, om du vil tage imod besøget.
Hvad handler besøget om?
Formålet med besøget er at:
- styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats
- skabe tryghed og trivsel
- yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder
Besøget er på den måde en samtale, som giver mulighed for at:
- fortælle om dit liv
- fortælle om glæder og sorger, eventuelle vanskeligheder ved at blive ældre
- drøfte emner, som optager dig i dagligdagen
- få vejledning og råd, så du forsat kan trives bedst muligt og bevare et godt helbred
- få hjælp til at løse problemer af social og praktisk art
- få kendskab til aktivitets- og støttemuligheder i Odsherred
- få vendt emner med en faglig kontaktperson, der har et bredt fagligt kendskab til sociale og sundhedsfremmende tiltag i kommunen
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt og videregiver kun informationer, hvis du har givet tilladelse til det.
Vi kan give råd og vejledning om de forskellige tilbud og hjælpe med kontakten til fx Omsorgsafdelingen, som kan bevillige praktisk hjælp og personlig pleje m.m.
Personale der kommer på hjemmebesøg
Det er følgende personer, der står for de forebyggende hjemmebesøg i Odsherred Kommune.