I samarbejde med Jens Erik Larsen fra De Frie Fugle, Odsherred Turistråd, Skovdistriktet, Vestsjællands Amt og Vejdirektoratet er der blevet udarbejdet en cykelplan for Odsherred.
Læs cykelplanen (PDF 1,1 MB)
Kort over cykelruter i Odsherred (PDF 385 KB)
Oversigt over eksisterende stier
Planen indeholder en oversigt over de eksisterende stier samt forslag til, hvordan der kan laves et sammenhængende cykelstisystem.
Der går i dag to nationale cykelruter gennem Odsherred, rute 2 og 7, en regional cykelrute Fjordstien (Isefjordstien) og tre lokalruter.
Cykelplanen som del af kommuneplan og trafiksikkerhedsplan
Planen indebærer af trafiksikkerhedsmæssige og turistmæssige årsager en omlægning af nogle af ruterne. Idéen er, at ruterne skal skiltes og indtegnes på cykelkort til brug af blandt andet cykelturisterne.
Planen indeholder kommunale projekter samt projekter, som Vejdirektoratet skal finansiere. Derudover indeholder den projekter, som Odsherred Statsskovdistrikt skal være med til at få igangsat, og de er allerede gået i gang med at søge penge til dette.
Planen skal indgå som en del af helheden i den nye kommuneplan og trafiksikkerhedsplanen for Odsherred Kommune. Planen vil være grundlag for de forslag til anlæg og investeringer, der skal prioriteres fra 2007.