Din indgang til det offentlige Danmark
KL og staten er gået sammen om pr. 1. januar 2007 at oprette den fælleoffentlige borgerportal, www.borger.dk, som er borgernes nye digitale indgang til hele den offentlige sektor.
Med borger.dk bliver det lettere for dig at finde den rigtige myndighed og få svar på dine spørgsmål til det offentlige. Og du får døgnet rundt adgang til offentlige digitale tjenester og informationer.
Blandt andet kan du i ro og mag melde flytning, beregne din efterløn eller finde oplysninger om din nye kommune og dens servicetilbud på www.borger.dk.
Selvbetjening endnu tættere på
Vi arbejder på at selvbetjeningsløsningen skal præsenteres i umiddelbar forbindelse med beskrivelsen af det kommunale tilbud. Men du kan altid gå videre til den overordnede selvbetjeningsside.